Thea Saniel-Thomsen
Thea er 19 år gammel og har selv trænet på Gaardbo siden 2014. Gennem årene har hun trænet flere forskellige stilarter: HipHop, House, Experimental, Floorwork og Moderne/teknik. For yderligere at dygtiggøre sig i disse, har hun deltaget i mange workshops og dance camps i det danske dansemiljø, samt taget timer i London og New York. Siden hun var 15 år gammel har hun derudover undervist børn og unge i dans og indenfor de seneste par år har hun selv været med til at udvikle og optræde med koreografier, afviklet på flere urbane scener i København.

 Derudover har hun tilegnet sig professionel erfaring siden 2013. Bl.a. har hun medvirket i musikvideoerne: ”Best Friends Forever” - LEGO Friends (2013), ”Remedy” - Ea Kaya (2017) og ”CHANCES” - Nector music fest. IMAN (2018). Hun har også optrådt live på TV2 for Aura DMA (2016), været danser i stykket ”ANTS” koreograferet af Anastasija Olescuka ved subURBAN DANCE FESTIVAL (2017), samt været danser i modeshow for Vero Moda (2014) og Elaine Hersby (AW 2018).

 I 2018-19 vil Thea være under uddannelse på Danseuddannelsen.dk, som er en 1-årig uddannelse ledet af Sara Gaardbo.

 

        struenseegade 15 a, 2200 københavn n +45 35361180 info.gaardbodans.dk