Kære elever og forældre

Først og fremmest takker vi for jeres positive beskeder og opbakning til skolen i denne underlige tid.

Vi ved, at der er mange, der har ventet på besked omkring genåbningen af danseskoler og fitness centre og det har vi også. Der har været mange gisninger og megen hovedbrud med hvad nu hvis og hvad kan vi forvente. Oven i disse ting kommer også, at vi økonomisk blev ramt af et kæmpe indtægtstab i foråret. Men vi skal nok klare den bl.a. med jeres hjælp.

Desværre må vi se i øjnene at vi IKKE får lov til at åbne skolen før tidligst i starten af august og det kan desværre også nå at blive ændret.

Det vil sige, at de planer, vi har haft om at flytte de tabte undervisningsstimer ind i maj, juni nu ikke bliver til noget. Men vi vil gøre vores yderste for at kompensere jer for den undervisning I gik glip af. Og vi vil, så snart vi kan åbne, arrangere eks. gratis workshops og specielle corona hold til jer, der gik glip af undervisning i foråret. Vi vil også stadig arrangere gratis on-line undervisning i det omfang det er muligt. Desværre må vi også se i øjnene, at vi ikke kan afvikle den årlige afslutning øv øv øv. Men vi lover jer, at vi kommer igen i 2021 med et endnu større og spektakulært show end normalt.

Vi vil i juni måned komme ud med et program for efteråret 2020, og dermed også nye retningslinier for tilmelding. Det arbejder vi hårdt på i øjeblikket, nu hvor alt er vendt på hovedet endnu engang.

Husk at hold afstand med masser af kærlighed.

De bedste sommerhilsener fra Anja og Brian og alle vores fantastiske undervisere

 

 

K

 
   
  

  

   
           struenseegade 15 a, 5.th., 2200 københavn n +45 35361180 info@gaardbodans.dk